ERHVERV & KULTUR
Ved at ombygge og transformere eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, kan vi reducere byggetid og nedbringe CO2- og ressourceforbrug.
Med indretningsdesign og spaceplanning, gentænker, reorganiserer og optimerer vi eksisterende arealer med blik på arkitektonisk kvalitet, arbejdsmiljø, indeklima og trivsel - og på at attraktive og velfungerende omgivelser er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere, kunder og besøgende.
Vores rådgivning og design er baseret på en helhedsorienteret analyse af sted og omgivelser og tæt dialog med ejere, ledelse og brugere. Vi definerer rammerne for projektet før vi tegner - målrettet til det konkrete sted og den enkelte kunde.
Vi designer ud fra bæredygtige principper, med arealoptimering og design-til-adskillelse - og med tilvalg af biogene materialer, genbrug, genanvendelse og upcycling af eksisterende inventar og materialer.